Skal årets julefrokost planlægges? Sådan gør du!

For mange virksomheder er årets julefrokost en af de absolut største sociale begivenheder i virksomheden! Det er en kærkommen mulighed for at tilsidesætte arbejdspladsens mere formelle rammer og i stedet mødes, som vi faktisk er som personer. Det er ikke bare sjovt, men faktisk vigtigt for fællesskabet på en arbejdsplads.

Men hvordan sørger man for, at man arrangerer en god og gennemført julefrokost? Få 3 gode råd her.

Der skal være rigeligt af det hele!

For en medarbejder findes der sjældent noget være, end at høre sætningen ”Og I har elle 3 drinkkort, derefter er det på egen regning”. Når firmaet inviterer ud, er det firmaet, der inviterer ud! Det skal forstås, som at det er en begivenhed, hvor firmaet bør vise sig fra sin bedste side og forkæle sine ansatte. Dermed skal man ikke virke nærig, da det endda kan risikere at blive et taleemne, og skabe irritationer hos de ansatte. Mad og drikke skal flyde i stride strømme. Det er ikke bare med til at skabe festen, men italesætter også virksomheden som generøs og ordentlig.

Sørg for god underholdning

En fest bliver meget bedre, hvis der er live musik! God underholdning til julefrokost er nem at anskaffe, hvis man blot kontakter et bureau, der har musikere i folden. Live musik skaber en sammenhørighed til festen, hvor man er til stede i den samme elektriske stemning og oplever det samme. Det gør oplevelsen god og skaber igen minder, som man vil have at dele på arbejdspladsen i det sociale liv.

Husk på, at der er mange forskellige typer ansat i en virksomhed, hvorfor det kan være en god ide, hvis man booker et band, som kan spille mange sange, og ikke kun bevæger sig inden for en snæver genre. Der skal være noget for enhver smag.

Inviter i god tid

Medarbejderne har en travl fritid i december. Der er mange julefrokoster, måske fødselsdage og helt sikkert en masse juleforberedelser. Sørg derfor for, at virksomheden inviterer i rigtig god tid, så de ansatte kan sætte kryds i deres kalender. På den måde kommer flest muligt med, hvilket er godt for fællesskabet i firmaet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *